Det mørke Island uden dage

Det er en udbredt misforståelse, at islændingene lider af dårligt humør i de mørke vintre og kun ønsker forårets komme. Selvom de fleste islændinge holder af mere dagslys, mere varme og sommerens midnatssol, elsker de, inderst inde, deres mørke vintre. Hvorfor? På grund af lyset, selvfølgelig.

Med meget mørke kommer meget lys. Spørg enhver islænder, om der er noget bedre end en frostklar, skyfri, kulsort vinternat uden måneskin. Så vil du se islændingene tage deres vinterfrakker på og gå udendørs for at få et glimt af stjernerne og nordlyset. Med kortere dage kommer langstrakte solopgange og -nedgange, og himlen omkring Reykjavik bliver ofte en oplyst fantasi, der tilsyneladende varer evigt. Men det er ikke bare det naturlige lysshow om vinteren, som gør den til favoritten blandt lyselskere overalt. Med så lidt dagslys og så meget mørke, gør islændingene lyset til noget af en kunstart. Allerede i september dukker lyskæder, smukke lamper og stearinlys op overalt, og når det bliver jul, er islændingene bestemt glade for deres billige elektricitet, når de udsmykker deres huse, haver, altaner og verandaer med endeløse lysdekorationer. Fyrværkeri og bål er en stor ting i Island, hvilket vi kommer til, og så er der vinter- og lysfestivaler over hele landet med kunst, lysinstallationer og musik, enten når dagslyset forsvinder, eller det kommer tilbage igen. Det er en god påmindelse om at fejre det, du kan i øjeblikket, om årstiderne som skifter dramatisk i denne del af verden og en ydmyg og ærefrygtig holdning til den naturlige tingenes orden.

Der er skrevet meget om nordlys, og vi har beskrevet noget af det i detaljer. Læs vores særlige blog om nordlyset, showets stjerneLink åbner i ny fane, hvor der er en grundig guide til nordlyset, hvor og hvornår det kan ses, hvordan det bedst fotograferes og nogle praktiske tip til dine nordlysture. For at opsummere hvad det drejer sig om, kan man sige, at nordlyset er et så spektakulært fænomen, at det simpelthen er ubeskriveligt. Det er elektrisk ladede partikler, som rammer jordens magnetosfære, hvilket resulterer i et show af neonfarver i grønne, lilla og blå nuancer. Det forekommer året rundt i varierende intensitet, men det kan kun ses i mørke, skyfri nætter. Når aktiviteten er intens, fyldes himlen med dansende, hvirvlende lys, der overgår al logik. Det er lydløst, ufarligt og på en måde overjordisk og magisk. Det er et naturfænomen, som billeder og ord aldrig kan beskrive fuldt ud. Hvis der er én ting, du bør se med dine egne øjne, når du er i Island, er det nordlyset.

Så hvor mørkt bliver det egentligt i denne mørkeste tid? Årets korteste dag i Island er den 21. december. På denne dag har Reykjavik i alt 4 timer og 8 minutters dagslys. Men det er Reykjavik, som ligger i den sydvestlige del af denne ret store ø. På Grímsey, det nordligst befolkede område i Island, varer dagslyset kun 2 timer og 13 minutter. Solopgange og -nedgange er langtrukne fænomener på denne tid af året, hvor solen kun lige kommer op over horisonten. Disse gyldne timer trækker ud og skaber et smukt syn på nattehimlen og jorden nedenunder med lange skygger og frostklart lys. På en måde er den smule dagslys, vi får på denne tid, simpelthen strålende.

Hvad angår menneskeskabte lysdekorationer, er der intet, der kommer i nærheden af nytårsaften i Reykjavik. I ugen mellem juleaften og nytårsaften høres lyden af spredt fyrværkeri i hovedstadens fredelige beboelseskvarterer. Dette er en lille testperiode, hvor du beslutter at afprøve din hjemmelavede affyringsplatform for fyrværkeriet, eller at teste glansen af en bestemt type fyrværkeri, du lige har købt. Dette irriterer mindst halvdelen af befolkningen, som finder, at det er en unødig forstyrrelse af freden, men når det bliver nytårsaften, er alle parat til at nyde det spændende fyrværkeri. Alle følger med i vejrudsigten for denne aften og håber på klar himmel og en god, svag vind. Vinden er nødvendig for at blæse den afsindige mængde af røg væk, som genereres i denne eksplosion af fyrværkeri, og sikre en god sigtbarhed. De fleste familier samles i stort tal til en ordentlig fest omkring kl. 20, hvorefter de drager til deres lokale bål for at deltage i fællessang og hilse på naboerne. Derefter går fyrværkeriet i gang indtil omkring kl. 22.30, hvor det årlige satireprogram sendes på tv. Der er ikke noget i Island, der ses så intenst (og ofte stærkt kritiseres), som denne ene episode af komiske indslag, der opsummerer året, der næsten er gået. Præcis kl. 23.30 slutter programmet, og det samme gør den øredøvende stilhed, der fulgte det. Fra kl. 23.30 til kl. 24.00 intensiveres fyrværkeriet, og kl. 24.00 affyrer alle deres allerstørste raketter, hvilket resulterer i et kolossalt lysshow over hele byen. Hele himlen er fuld af fyrværkeri i alle retninger, og det tager sin tid at få det afsluttet. Omkring kl. 1 i det nye år er de fleste kommet gennem deres forsyninger og falder til ro, selvom det tager flere dage, før det er helt slut med endnu en lille højtid seks dage senere...

Ved forårsjævndøgn, den 20. marts, drager islændingene et lettelsens suk. Det er det flygtige øjeblik, hvor nat og dag er nogenlunde lige lange. Efter en lang vinter er der forår i luften, og selvom der har været masser at nyde i vinterens løb, er næsten alle parate til lidt mere dagslys. Dag for dag varer dagslyset længere, og temperaturen stiger til alles fryd. For dem, der er vokset op og har levet hele deres liv med disse ekstremer og den tydelige skiften i årstiderne, er det en normal og fejret del af livet. Lær af os at nyde, hvad der end byder sig hver gang. Der er altid magi at finde i øjeblikket.